Uncategorized

Derfor er det umagen værd at tage til Sønderjylland

Sønderjylland bliver ofte overset, når det er ferien skal finde sted i Danmark, hvor mange foretrækker storbyerne Aarhus og København eller den jyske vestkyst med de lange brede strande. Det er en skam, i og med Sønderjylland har utroligt mange ting, at byde ind med.  Sønderjylland har en rig historie, hvilket blandt andet kommer til udtryk i sproget, hvor mange sønderjyder er relativt gode til at tale tysk sammenlignet med resten af den danske befolkning.  Her kommer nogle tips til, hvad man kan lave, når Sønderjylland skal besøges.

 

Dybbøl mølle

Dybbøl mølle har en drabelig historie og et i dag en af de steder som man absolut skal besøge, hvis turen går til Danmarks sydligste region.  Møllen har været centrum for kampene under den slesvigske krig i 1848 og igen under den anden slesvigske krig som fandt sted i året 1864.  Efter den sidste krig var Sønderjylland en del af Tyskland helt frem til 1920.  Møllen står i dag som et museum, hvor man kan opleve møllens historie og hvordan den var og stadigvæk er et nationalsymbol for hele Danmark. Hvert år bliver der holdt en mindehøjtidelighed omkring møllen midt i april, til ære og minde om dem, som forsvarede de danske farver i 1864.

Aabenraa

 

Aabenraa ligger ved bunden af fjorden med selvsamme navn. Byen var i gamle dage en af de vigtigste handelsbyer i Danmark, hvor der blev fragtet meget godt til byen gennem fjorden, som er en af Danmarks dybeste fjorde.  Aabenraa er også den dag i dag den vigtigste havneby i Sønderjylland. På bestemte perioder af året er det muligt at opleve vægterne gå gennem byen, hvor det er muligt at få gode fortællinger om byens historie og ikke mindst få en kulturel oplevelse.  Dertil er der mange hyggelige restauranter i Aabenraa, hvor man med garanti kan få et Sønderjysk kagebord, som består af et utal af kager.

Derudover findes der mange gode ruter langs Aabenraa fjord, hvis man har lyst til at opleve den sønderjyske natur. Hvis det ikke er nok, så ligger den lille hyggelige Ø Barsø i Aabenraa fjord, hvor der ifølge sagnet boede en arrig viking ved navn Bars, hvorfra øens navn også kommer.  Øen er forholdsvis uberørt, hvorfor naturen har fået lov at vokse som det passer.

Sønderborg

Sønderborg er den største by i Sønderjylland og har et væld af seværdigheder.  Når man er på disse kanter, så er Sønderborg Slot et sted man skal slå vejen forbi, hvor den æstetiske flotte bygning rummer et museum, der fortæller lidt om, hvorfor slottet blev til. Oprindeligt blev det bygget med henblik på, at skulle forsvare landet mod indtrængere fra syd. Derudover har Sønderborg en livlig gågade, hvor det er muligt at købe alverdens genstande lige fra mærketøj til damaskduge.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *